http://www.bb-vinimport.dk    
. Retur forside
Forside - Sortiment - Toscana



Gud har haft en heldig dag, da han skabte dette. Toscana har alt.   26 % af arealet er bjerge, 66 % bakker, og 8 % fladland, og mod vest grænser det op til Middelhavet. Toscana er et vinland for sig og har alle livets goder så som stolte traditioner, kultur, mad, vin osv. Byerne, selv de store, har bevaret tæt kontakt til landbruget. De var også de første, som satte en vins formular, hvilket blev gjort af Bettino Riscali for Chianti i 1847. Her produceres topvine, som slår det hele. Sangiovese er hoveddruen i Toscana, og den er basis for så store vine som Brunello di Montalcino DOCG, Chianti Classico DOCG og mange Supertoscanere. Der arbejdes ligeledes især i Bolgheri zonen med Cabernet og Merlot.  Det var her BB Vinimport startede i 2000, da vi tilfældig faldt ind hos Fabio Gianetti på La Fornace i Montalcino. Montalcino er vores store lidenskab, og vi repræsenterer ikke mindre en 6 huse fra kommunen.